Se alle artikler

Tidsregistrering lovkrav: Ny lov om tidsregistrering: Hvad betyder den for dig?

Siden 1. juli 2024 har danske arbejdsgivere skulle indføre et “objektivt, pålideligt og tilgængeligt” system til tidsregistrering, som følge af EU’s arbejdstidsdirektiv og en EU-dom.

Siden 1. juli 2024 har danske arbejdsgivere skulle indføre et ’objektivt, pålideligt og tilgængeligt’ system til registrering af den daglige arbejdstid for hver enkelt medarbejder. Kravet udspringer af EU’s arbejdstidsdirektiv og er fastslået af EU-Domstolen. Pligten er nu implementeret i dansk ret i arbejdstidsloven.

Vores holdning til lovkravet om tidsregistrering   

Vi ser en risiko for fejl og tvister, når tidsregistrering sker automatisk uden aktiv godkendelse fra medarbejderen. Manglende bekræftelse fra medarbejderen kan føre til fejlregistreringer. Omvendt er daglig manuel tidsregistrering ofte tidskrævende.
Derfor har vi udviklet One Click tidsregistrering: Med blot ét tryk bekræfter medarbejderen, hvis de har arbejdet inden for deres normale arbejdstid – også med tilbagevirkende kraft, hvis noget er blevet glemt. Det er en hurtig og enkel løsning, som sikrer, at medarbejderen tager et aktivt valg, samtidig med at registreringen er korrekt og brugervenlig.

Hvem er undtaget for lovkravet om tidsregistrering? (selvtilrettelæggere)

En medarbejder kan være undtaget fra reglerne om tidsregistrering, hvis følgende kumulative betingelser er opfyldt:

  1. Fuld autonomi over arbejdstiden – Medarbejderen kan reelt selv fastlægge, hvornår og hvordan arbejdet udføres, uden faste mødetider eller pligt til tilstedeværelse i bestemte tidsrum.
  2. Ikke omfattet af arbejdstidsdirektivets beskyttelsesregler – Det skyldes typisk, at stillingens karakter, som topledelse eller anden selvstændig beslutningstager gør, at arbejdstiden ikke kan forudbestemmes eller måles på almindelig vis.
  3. Reel, ikke bare formel, frihed – Det er ikke nok, at ansættelseskontrakten siger, at man selv tilrettelægger sin arbejdstid. I praksis skal arbejdet være uafhængigt af faste tidsrammer

Eksempler på typiske selvtilrettelæggere

  • • Administrerende direktører eller andre ledende medarbejdere med selvstændig beslutningskompetence og resultatansvar
  • • Højt specialiserede eksperter, der selv planlægger og prioriterer opgaver uden faste tilstedeværelseskrav
  • • Projektbaserede konsulenter, hvor arbejdstidens længde og placering reelt bestemmes af den ansatte og ikke dikteres af kunden

Selvom du er selvtilrettelægger, kan der være mange gode grunde til at registrere dine arbejdstimer. Læs mere på siden ’tidsregistrering som selvtilrettelægger’.

Author

Jacob

FAQ

Ofte stillede spørgsmål

Tidsregistrering er et objektivt, pålideligt og tilgængeligt system, som gør det muligt at måle den daglige arbejdstid for hver lønmodtager, og som er tilgængeligt for den ansatte.

Pligten til at tidsregistrere blev indført i arbejdstidslovens § 4 b med virkning fra den 1. juli 2024. Arbejdsgivere er derfor forpligtet til at have et tidsregistreringssystem til deres medarbejdere.

Alle lønmodtagere som er omfattet af arbejdstidsloven, medmindre de falder udenfor lovens anvendelsesområde. Dette gælder f.eks. ledende eller selvstændigt beslutningstagende medarbejdere, hvis arbejdstid som helhed ikke kan måles eller fastsættes på forhånd.

Indholdsfortegnelse

Øvrige artikler

Lad os snakke om jeres udfordringer

Kontakt os i dag for en uforpligtende dialog om jeres behov, og lad os sammen finde den rette løsning